I hendes hjerte var der ingen tvivl. Men i hendes sind rasede modstridende følelser.
På sofabordet stod buketten. Et hav af røde roser der var kommet fra den lokale blomsterbutik. Et telegram fra ham var kommet kort tid efter. Og hun havde læst det igen og igen.
Kunne hun opgive, alt det hun kendte og elskede her hjemme? Børn, svigerbørn og børnebørn.
Hendes hænder legede nervøst, med det fine og tynde halstørklæde hun havde om halsen. Halstørklædet føltes som en del af ham. Han havde købt og givet det til hende anden gang de mødtes.
Hun vidste godt, hun burde følge sit hjerte. Børnene havde deres eget liv og var godt i vej. De manglede intet. Men hvad hvis hun tog så grueligt fejl?
Kunne hun trives, i et land hun ikke kendte? Og, ville hun have penge nok til at rejse hjem, på ferie, en gang hvert år for at følge med i sine børns liv?
På kortet stod der, at han ville ringe i aften. Han forventede ikke at få svar nu. Men imellem linjerne kunne hun fornemme, at han forventede at vide, om der var noget at bygge videre på for dem og deres kærlighed.
Hun rejste sig fra stolen, satte en CD på og gik hen og stillede sig ved vinduet, for at kigge på den dejlige natur hun havde uden for.
Træerne viste efterår, med deres flotte farver i alle nuancer gult, rødt, brunt og lidt grønt endnu.
Hun elskede de skiftende årstider her i landet. I hans land var der varme, året rundt.
Vuggende langsomt, i takt med musikken, og med lukkede øjne lod hun sig føre ind i en dagsdrøm, hvor hun dansede med ham.
Dagen sneglede sig afsted. Hun ventede og frygtede hans opkald. Ventede på at høre hans stemme, som hun elskede. Men hjertet græd, over det hun måtte fortælle ham. Hun havde taget sin beslutning. Alt, det hun havde her, kunne hun ikke forlade. Men hun ville også lade ham vide, at hendes kærlighed til ham var stor. Men hvad hjalp det? Når hun måtte bryde med ham.
Natten var et mareridt. Samtalen med ham cirklede rundt i hendes hoved, og hun fandt ikke ro. Over en time havde de snakket i telefonen. Og hun vidste, at de begge var fortvivlede, men hendes beslutning stod fast. Også selvom det ville koste tårer, at give slip på ham og hans kærlighed.
Hun var træt, da der kom et telegram om morgenen.
Min elskede! Jeg afvikler mit firma. Hurtigst muligt. Intet binder mig her! Ingen forpligtigelser her! Derfor er det mig der må flytte. Ringer klokken 19. Elsker dig af hjertet.