Kategoriarkiv: Uncategorized

En ny dame

Opgave 3.    (Motivation.)

Lene trommede med fingrene på bordet. Rastløsheden havde grebet hende. Hun burde gå ind og pakke sit træningstøj. Om et par timer skulle hun til Yoga.

I alle år hun havde gået til yoga, havde hun følt glæde ved at komme ned i lokalet og få rørt sig. Det sociale var også altid blevet vægtet højt. Det var et lille hold, der var hensynstagende. Alle havde forskellige ting at slås med, i bevægelsessystemet.

Det var ikke sygdom der blev snakket om, på holdet, bare lidt dagligdags snak imens de holdt en lille pause, hvor de drak et glas vand. Under træningen kom der altid sjove og søde bemærkninger, når en totalt kiksede en øvelse, eller det knagede i leddene. Hygge og træning var altid gået hånd i hånd på holdet. Den tid var forbi nu.

Motivationen til at komme afsted i dag var overhovedet ikke til stede.

For nogle uger siden var der kommet en ny dame på holdet. Og, hun var en belastning at være i selskab med.

Den nye havde underholdt med naturmedicin, flotte betegnelse på alt hvad det indeholder af vitaminer, mineraler og mere. Underholdningen havde også bestået af oplysninger om udrensning af legemet, ørepropper så lyde kunne holdes ude, når man skulle sove, og om hvordan man rensede sit drikkevand, så det blev sundt. Værst havde det været, når hun begyndte at underholde med, hvor elendigt hun syntes andre mennesker levede deres liv. Hun havde snakket samtidigt med hun lavede øvelserne.

Alle havde ladet hende snakke, uden at kommentere på hendes underholdning og hendes holdninger til det liv, hun syntes andre mennesker burde leve.

Men sidste gang var det blevet for meget for Lene.

De havde lige holdt vandpause, og skulle i gang med øvelser igen, da en af damerne skulle tisse.

I stedet for at gå i gang med øvelser, gik hyggesnakken videre, de tre minutter det havde taget at vente på tissetrolden.

Og, det havde gjort den nye dame irriteret, så hun havde meldt ud i en meget irriteret tone:

”Jeg er ikke kommet her for at snakke tiden bort. Jeg er kommet for at træne.”

Lene havde lukket øjnene og koncentreret sig om at holde sit temperament i skak. Hun var så gal, at hun var ved at eksplodere. Hvem var det lige der altid jappede en masse lort af sig?

Lærerinden havde forvirret undskyldt, beordret alle op at stå og var så begyndt at guide næste øvelse.

Kort tid efter havde den nye været i gang igen. Nu gik historien på hendes underboer. De drak, røg og levede et kummerligt liv. Så en dag ville de sikkert blive syge. Og, så kunne de leve, så godt med den cancer, hun næsten kunne ønske dem.

Her var Lenes grænse nået.— Nu måtte det stoppe, og hun havde meldt ud:

”Godt jeg ikke har det sådan, at jeg må gå og snage og holde øje med hvordan andre mennesker lever sit liv.”

Blikket hun havde fået fra den nye var dræbende og stemmen ligesådan.

”Var det en til mig?”

Lene havde hurtigt svaret.

”Ja, i allerhøjeste grad. Når man snakker så nedladende og ønsker sygdom og død over andre mennesker, har jeg fået nok. Uanset hvordan mennesker lever, kunne jeg ikke finde på at ønske dem sygdom og død. Føj for katten.”

Lærerinden havde set fortvivlet fra den ene til den anden, og havde prøvet at glatte ud. Hun var vel også forskrækket over at se Lene så ophidset? Det havde hun aldrig oplevet gennem årene.

Der havde været totalt stille den sidste halve time af yogaen.

Efter afslapningen, var Lene hurtigt trukket i sit tøj, sagt pænt tak for i dag og så var hun den der var smuttet. Hun skulle ikke have flere vrede salutter skudt af  den dag.

Telefonen ringede. Lene kiggede på displayet og tog telefonen

”Hej Karen. Hvor hyggeligt. Hvad har du på hjertet?

”Når du er færdig med yoga i eftermiddag, vil du så med en tur til byen? Jeg har brug for at komme lidt hjemmefra.

”Det vil jeg rigtig gerne. Jeg dropper yogaen i dag, så kan vi tage af sted lige over middag. Hvis du syntes.”

”Dropper du din yoga? Er du blevet skør? Eller er du syg? ”

”Nej, nej. Jeg er bare ikke motiveret til yoga lige i dag. Jeg henter dig ved halv et tiden. Er det ok?

”Ja, det er rigtigt fint. Du er en skat. Vi ses.”

”Ja, vi gør. Jeg glæder mig, til en rigtig tøsetur. Hej.”

 

 

solnedgang

Opgave 2.

solnedgang.

Jeg sidder på skrå i mit bilsæde. Bildøren er åben, og mine bare fødder er plantet ude i det bløde og varme sand. Jeg venter på Gerda. Vi har aftalt at mødes her ved hendes lille, hvide badehus på stranden i Blokhus. Vi skal hygge, spise og drikke et enkelt glas vin, imens vi ser solnedgang.

En stor, sort bil kører langsomt forbi. Manden i bilen kaster et langt blik på mig, som om han kender mig. Jeg kigger efter bilen lidt, lukker øjnene og bliver ført 45 år tilbage.

Bordet er smukt. Maden er klar. Lars skal overraskes og fejres. Han har bestået sit svendestykke og har fået arbejde.

Jeg har noget jeg skal fortælle, ham, og håber han bliver glad. Vi er begge færdige med uddannelser, har arbejde og har også fået en lille lejlighed, så vi kan sagtens klare livets udfordringer.

Lars lader vente på sig. Ind i mellem er jeg nervøs. Er han kommet noget til? Så lidt gal. Maden er snart ikke værd at spise, så længe den har stået og ventet.

Endelig dukker Lars op. Han smiler og er i et vældigt humør.

”Hej skat, nu skal du høre, hvad jeg har…” Han får øje på bordet. ”Noget der skal fejres?” Han ligner et stort spørgsmålstegn.

”Ja, jeg ville fejre dig. Men maden er sikkert kedelig nu, den har været klar et par timer.” Jeg er kort for hovedet. ”Noget interessant du vil fortælle? ”

”Ja, den sorte bil jeg længe har kigget langt efter, den på autocentralen. Den har jeg købt.”

”Hvad.” Jeg måber. ”Har du købt bil, uden at snakke med mig om det?”

”Ja, nu begynder jeg jo at tjene gode penge, og så vil jeg sgu´ ha´ den bil.

Jeg er tavs. Vi sætter os til bords. Stille og forsigtigt begynder jeg.

”Lars, jeg tror ikke vi har råd til bil nu. Vi får brug for en barnevogn og en større lejlighed, hen ad vejen. Jeg er gravid.”

Jeg er spændt. Håber at se et glædessmil.

”Skal vi ha´ en unge?” Han ser rædselsslagen ud.

”Nej Lars. Vi skal have et barn,” ler jeg.

”Du skal have barn. Jeg skal ha´ bil.”

Jeg ser forfærdet på ham, da han næsten springer op fra stolen, haster ud i gangen og tager sin frakke. Døren smækker i efter ham, med et brag.

Hvad? Her sidder jeg så og skal klare alt alene. Jeg græder mig i søvn.

Jeg bliver vækket af et kys på panden og en hånd der stryger mig blidt på kinden.

”Skat. Jeg vil bare sige, at jeg får ordnet det med bilen. Jeg skal nok blive en god far. Jeg …”

”Halløjsa. Er du faldet helt i staver?” Gerdas stemme bringer mig tilbage til virkeligheden.

”Ja, jeg sad såmænd bare og tænkte lidt på Lars.” Jeg smiler. ”Jeg savner ham.”

”Ja, jeg ved det. Han var et dejligt menneske.” hun smiler tilbage. ”Kom så du. Jeg har mad med, og nu skal vi spise og siden se solnedgangen.”

 

En fucking dag.

Opgave 1

En fucking dag.

 

Den unge mand der kom løbende, i fuldt firspring, var lige ved at vælte mig og min rollator omkuld, da han passerede mig. Han vinkede vildt til chaufføren i bussen der kørte forbi, som tegn til han skulle med.Selv havde jeg opgivet at nå bussen, med det tempo jeg kunne præstere. Mine ben var slidt.

”Fuck!”

Stampende let i jorden rev den unge mand rygsækken af, smed den på fliserne og dumpede selv tung ned på bænken i læskuret, ved busstopstedet. Mobilen blev fundet frem fra hans jakke. Han kastede et hurtigt blik på den.

”For helvede da.”

Mobilen blev irriteret proppet tilbage i lommen.

Jeg parkerede min rollator og satte mig på bænken, lidt fra ham. Han kiggede hen på mig.

”Hold da kæft en lortedag.”

”Ja, og så lige på en søndag eftermiddag, hvor der er en hel time til næste bus.

”Det er da for helvede løgn. Er der en hel time til næste bus? ”

”Ja desværre min ven.”

”Hvis det passer, er jeg sgu så fucking på skideren, at det gør ondt helt ned i røven. ”

”Skal du nå noget vigtigt?”

”Ja for helvede. Jeg skal ud til min kæreste. Vi skal lave opgaver sammen. Sidste chance, for at få vores projekt færdigt. Afleveringen skal ske i morgen. Ellers er helvedet ude.”

”Det lyder ikke godt. Hvad er det for opgaver?”

”Noget pis om sundhedspsykologi. Det er skide svært.”

”Læser I medicin begge to?”

”Ja, det gør vi. Nogle gange har jeg lyst til at droppe ud af studiet, men min kæreste holder mig i ørene og til ilden. Hun bliver fucking sur nu, fordi jeg kommer for sent, til den tid vi har aftalt. ”

”Kan du ikke ringe til hende, og forklare hvorfor du er sent på den?”

”mobilen er gået tom for strøm. Alt er gået galt i dag.”

”altså en af de helt store lortedage?”

”Ja, det tør siges? Hvad med dig? Du har vel ikke travlt? Pensionister har vel oceaner af tid?”

”Det har vi såmænd, men vi har også været unge og har taget vores tørn i livet, og det har ikke altid været lutter lagkage, unge mand. Vi havde ikke alle de muligheder, som I unge mennesker har i dag ”

”Hvad har du lavet?”

”Jeg har lavet mange ting. Arbejdet på gårdene i min helt spæde ungdom. Hårdt arbejde, mindst 18 timer i døgnet. Senere på mange forskellige fabrikker. Akkordarbejde, også hårdt. De sidste 40 år i mit arbejdsliv var jeg portør på Rigshospitalet. Hårdt for benene, men der var jeg glad for at være.”

”For fanden mand, hvor gammel er du, med alt det du har lavet?”

”87. Jeg var ude at arbejde fra jeg var 10, så man kan vel sige, jeg er godt brugt. ”

”Ja, det må man sige.” Han nikkede. ”Fra i dag vil jeg ikke klage, en skid, over det jeg skal nå. Jeg har egentligt et fucking fint liv.”

”Dejligt.”

Min unge ven rejste sig.

”Tak for en rigtig hyggelig snak. Jeg tror det er hurtigere at nå frem, på gå-ben, fremfor at sidde og vente på en fucking bus.”

Jeg smilede og løftede armen til en farvelhilsen til ham.