Min debut

Min debut.

Jeg hørte en bil køre ind af indkørslen til vores hus. Samtidig hørte jeg mor sukke og komme med et fortvivlet udbrud.
”For pokker, hvad har den knægt nu rodet sig ud i?” Hun havde sikkert min storbror, Brian, i tankerne. Hele sin opvækst havde han været ude i, at begå grove drengestreger. Drengestreger der havde kostet mor og far betydelige summer, for at undgå en plet i hans straffeattest. De havde altid kunne få en ordning i stand med ejerne, af de ting Brian havde øvet hærværk på. Brian var flyttet hjemmefra, for kort tid siden. Vi havde håbet på, at der så ikke skulle komme flere politibesøg. Men nu var de her.

Jeg rystede i bukserne. Benene gik som trommestikker under mit computerbord. Det kunne være mig, de var ude efter denne gang? Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg havde fortrudt, det jeg havde lavet Nytårsaften. Nej, det havde jeg nok ikke rigtigt. Men jeg vidste godt, at det var groft, det jeg havde været ude i.

Gennem flere måneder, havde jeg forberedt mig på mit store gennembrud, der skulle forgå nytårsaften. Jeg havde handlet ind, gennem uger, til min store debut. Selvfølgelig i forskellige butikker, så en mistanke ikke skulle falde på mig senere, når det blev opdaget. For opdaget ville det blive. Det var sikkert.
Jeg skulle være alene hjemme nytårsaften. Mor og far skulle til nogle venner der boede i Aalborg. Invitationen gjaldt også mig, men jeg havde højlydt insisteret på, at få lov at blive hjemme og se fjernsyn. Man var ikke noget pattebarn, der ikke kunne være ene hjemme, når man var fyldt 16 år. Mine tanker fløj bange tilbage til nytårsaften.

Nytårsaften, alene hjemme. Herligt, nu var chancen her, til at få opfyldt min drøm.
Kl. 22.00 slukkede jeg tv’et, hentede min gule Nettopose, der stod parat, inders i mit skab. Jeg tjekkede posen en ekstra gang. Var alt her? Jo alt var der. Så smækkede jeg en knald rød paryk på hovedet, trak i min sorte jakke, et halstørklæde blev viklet om halsen, og jeg var på vej til Torvet i Nørresundby.
Jeg studerede vores gamle smukke rådhus, som ikke var rådhus mere. Der foregik mange andre ting i bygningen nu.
Jeg trak et par solide arbejdshandsker op af posen og den gule spraymaling. NU skulle Sundbynitterne få at se, hvad jeg kunne. Den gule cirkel, var lige så stor som mine arme kunne række til. En flot smiley, med en stor åben mund. Dødninge tænder og øjne lyste snart, i andre farver jeg havde hevet frem fra posen. Så kom turen til mit kranie. Kraniet blev angrebet af alle mulige fantasidyr. Ud af kraniet væltede der hjernemasse, som dyrene væltede sig rundt i. Mit værk var så uhyggeligt, at jeg næsten selv kunne stå og blive bange for at se på det. Nu manglede jeg bare lidt tekst. Det blev ikke til meget, for der var begyndt at komme folk på Torvet. Bare 3 ord. LOVE, PARTY, PEACE. Så stoppede jeg hurtigt det hele i min pose, og begav mig hjemover. Jeg tømte indholdet fra Nettopose af i en skraldespand nede på Torvet. Posen smed jeg et sted på vej hjem. Der lå allievel så meget skidt og flød rundt omkring, sådan en aften.
Omkring midnat ringede mor, for at høre om alt var vel. Selvfølgelig var alt ok. Jeg sagde, jeg havde hygget mig. Og, det var ikke løgn. Jeg sad og tænkte på mit store mesterværk på Torvet.

Mit mesterværk var i det lokale tv, dagen efter. Far kommenterede indslaget sådan:
”For fanden da, hvem kan finde på at ødelægge den smukke bygning, med sådan noget? Det er et flot stykke arbejde. Men jeg bliver sg ´u så gal, når noget tillader sig at male på andres ejendom. De skal skulle have et par flade, sku´ de.”

Politiet gik, da de fik at vide, at Brian ikke boede her mere. Måske finder de aldrig ud af, at jeg var ophavsmanden til mesterværket på Torvet? Grove drengestreger, lavet af en pige. Så langt rækker deres fantasi sikkert ikke? Mit mesterværk er desværre blevet fjernet nu. Jeg syntes ellers det var så smukt.

3 tanker om “Min debut

  1. Hej Judith.

    Så fik du også lavet noget, du ikke normalt ville gøre, så opgaven er løst.
    Det er en sjov fortælling hvor du forleder læseren til at tro, at det er storebror der er grafitti maleren, og først afslører den virkelige synder til sidst.
    Det kan jeg godt lide.
    Du må nok lige rende teksten igennem, for der er nogle sproglige uordentligheder, som fx her:
    “Jeg vidste ikke rigtigt, om jeg havde fortrudt, det jeg havde lavet Nytårsaften. Nej, det havde jeg nok ikke rigtigt. Men jeg vidste godt, at det var groft, det jeg havde lavet.”
    “det jeg havde lavet” to gange. Og:
    ” men en jeg havde højlydt insisteret på,”
    “en” skal vist ikke være der. Og:
    “Kl. 22.00 slukkede jeg tv’et, hentede jeg min gule Nettopose, der stod parat,”
    Et “jeg” for meget.

    Dit maleri på rådhusmuren er så godt fortalt, at jeg ser det for mig. Også dit budskab om faderens ros af pigens evner, går fint igennem.
    Tak for en god læseoplevelse.

    Le©nius.

    1. Tak Leonius.
      jeg vil straks gå ind og rette op på mine fejl her. Dejligt, at du ser mit mesterværk for dig. :o)
      Kh. Marli

  2. Sød historie om at få afløb for frustrationer, teenagere har brug for at provokere. Om det er noget du aldrig selv ville gøre ved jeg jo ikke, men jeg kunne godt finde på sådan noget, da jeg var 16. Enig med Leonius i, at det er en god læseoplevelse og at du lige skal læse igennem for små skønhedsfejl. kh mille

Skriv et svar