En Vildmand.

Han skubbede hårdt til hende. Hun vaklede og faldt forover. Noget koldt og vådt sivede ind under hendes pels.
I sin omtågede hjerne fornemmede hun, at han bevægede sig væk. De sidste ord han havde sagt, før han skubbede hende omkuld, var som et piske slag. Hun prøvede at rejse sig men kunne ikke. Det eneste der endnu var lidt kontrol over var hendes hjerne. Krop og lemmer lystrede ikke. Hun var som en kludedukke. Snart opgav hun at kæmpe og lod sig føre ind i et mørke. Den virkelige verden forsvandt.

Frøken, frøken. Vågn op! De kan fandeme ikke ligge her. De dør sgu´ af kulde.”
Hun åbnede øjnene på klem og lukkede dem hurtigt igen, da hun så noget der lignede en vildmand sidde på hug foran sig. Hun ville skrige, men skriget sad fast i halsen. Et fint lag sne lå over hende, så hun måtte have ligget her flere timer.
”Hold da kæft. Det er sgu´ en brandert der vil noget.” hørte hun vildmanden sige.
Hun prøvede at sige noget. Men kun mærkelige lyde slap ud fra munden.
Igen åbnede hun øjnene. Et par smilende og blide øjne, mødte hende og hun følte sig tryg.
”Kom! Jeg hjælper dig op.” Han rakte to hænder ned mod hende. Med stort besvær fik hun løftet sine arme og prøvede at tage fat om hans hænder.
”Ok. Det her går ikke. Jeg må bære dig.” Han bøjede sig ned ved hendes ene side og satte hende op. En arm blev lagt om hendes ryg, en anden lagt under hendes knæ. Han løftede hende op.
”Jeg har en hytte længere inde i skoven. En kop varm suppe og et par tæpper skal nok få dig på højkant igen.”
Hun nikkede og lod sit hoved falde ind mod hans bryst. Det dulmede lidt, på den smerte der var i hovedet.

Hun sad med et stort og tykt tæppe svøbt om skuldrene, og så på han varmede noget på et mærkeligt apparat. Et spritapparat hed det vist? Han hældte noget op i et gråt metal krus og rakte det frem.
”Drik! Men pas på. Det er varmt.”
Hun tog imod kruset, og kastede samtidigt et blik på snoren der var spændt ud i et hjørne af hytten. Hendes pels og smukke kjole var svunget over snoren. Det dryppede fra tøjet. Stiletterne stod på en trækasse tæt ved.

Han fulgte hendes blik.
”senere skal jeg prøve at skylle mudderet af dit festdress. Men jeg er bange for det aldrig bliver til pænt brug mere.”
Hun formede omhyggeligt munden og fik et tak ud over sine læber.
”Du kan snakke?” Han så intenst på hende.
Hun nikkede og fik fremstammet et:
”Ja.”
”Drik din suppe! Så kan vi snakke senere.” Han vendte sig og gik tilbage til sit mærkelige apparat. Han satte en kedel med vand på apparatet.
”Jeg luner lidt vand, så du kan vaske dig. Og, jeg går en tur i skoven imens… Her!”
Han smed et par hullede herreunderbukser og en krøllet t-shirts hen til hende.

”Desværre har jeg ikke nogen med blonder på.” Der var et drillende smil både i hans øjne og om hans mund, da han kom med et vaskefad med varmt vand og en klud og satte det foran hende.
”Jeg er tilbage om et kvarter. Klarer du dig?”
Hun nikkede, og mærkede et par tårer der var på vej ned af hendes kind, da han forsvandt ud fra hytten, og hun var alene. Vildmanden havde reddet hendes liv.

Hun skulle aldrig tilbage, til det overskruede og forfinede liv hun havde levet i, siden hun blev gift med Hans Christian. Alt var fest, farver og lykke i begyndelsen. Senere, blev Hans Christian hendes plageånd. Hun blev klædt som en Dulle og skulle opføre sig ligesådan. Hun huskede hans sidste ord, da han skubbede hende omkuld i vandhullet i skoven. Ordene rungede endnu i hendes ører.
”Du er for nysgerrig og ved for meget, derfor skal dø. Jeg har fyldt narko i dine drinks. Og kulden, vi får i nat, skal nok gøre det af med dig.
Når hun blev klar, ville Hans Christian ikke gå omkring som en fri mand længe. Hun kendte ham og hans kumpaners miljø så godt, at hun kunne og ville lave stor ravage i hans liv.

29 tanker om “En Vildmand.

  1. Kære Marli!

    Det var dog en særdeles ubehagelig ægtemand, hun der har fået skaffet sig!
    Det er en rigtig god fortælling og naturligvis ville jeg gerne vide mere om “vildmanden”, der reddede hende; han lyder som en rar fyr 😉

    Der er lidt “tastetumlere”:
    du mangler endelses-r, her:
    “… mærkede et par tåre(r) …”
    endelses-t her:
    “… bliver til pæn(t) brug …
    “… Han så intens(t)…”

    Det hedder “kumpaner”

    Jeg vil foreslå, at du prøver at slette elle erstatte nogle af de mange “hun”, hende” og “hendes”, særligt i indledningen.
    Prøv også mere “show” og mindre “tell” – du behøver ikke at forklare alt i detaljer.
    F.ex kan vildmanden jo bare løfte hende op fra jorden osv.

    Prøv også lige at tjekke kommaerne – dem er der temmelig mange af 😉

    Ovenstående er venligt ment – brug det, hvis du kan 🙂

    Tak for en tankevækkende og god fortælling.

    KH
    MOH

    1. Hej maybritt.
      Tak for alle dine gode råd. Jeg vil kigge nærmere på min teks senere og få rettet lidt op. Dejligt du fanger mit knas. Jeg ved, du mener det venligt.
      Skønt, du kan lide min fortælling.
      Kh Marli.

  2. Kære Marli
    Sikke en skiderik, ham Hans Christian og godt, hun blev samlet op af vildmanden!
    Du skildrer de to forskellige miljøer godt, ligesom hendes “kulturchok”.

    Der er et par tastesnublere i teksten, a al denne: “…spændt ud i et hjørne af hytte.”, hvor der mangler et n i hytten.

    En rigtig fin tekst.
    Kh Aviaaja

    1. Hej Aivaaja.
      Dejligt, du syntes om min tekst. Ja hun er heldig, at blive fundet.
      jeg går ind og retter mine fejl. Tak Aivaaja.
      Kh Marli

  3. Det var da en værre vildmand, ham der, men du viser os så, at HC er endnu værre. Det lyder ildevarslende, at hun kender HC og hans ligesindede så godt, at hun kan lave stor ravage. Det ville jeg gerne læse mere om!

    1. Hej Finn.
      Vildmanden redder hendes liv, og hun indser at et liv i rigdom og luxus ikke er værd at leve. Hun har gennem skuet sin mand og ved, at den rigdom han besidder ikke er tjent på lovlig vis. Hvad hun finder på af ravage, ved jeg ikke selv. Måske kommer der en tanke til mig, om hvad hun pønser på.
      Kh Marli

  4. Hej Marli
    Jeg kommer jo til at tænke på en moderne version af Hans Christian Varnæs. Jeg er glad for din vildmand, hvoorfor han er vild ved jeg ikke, han lever jo bare i en skov. Jeg håber hun får en vaskeægte hævn, forelsker sig i vildmanden og flytter ud i skoven hvor fuglene synger.
    God historie!
    Hilsen
    Anne

    1. Hej Anne,
      Dejligt du syntes om min vildmand, som jo slet ikke er så vild endda. Ja, det kan være hun finder sammen med manden der viser hende så meget venlighed. Hun kunne bruge ro og fuglesang i sit liv.:o)Jeg er sikker på hun tager sin hævn.
      Kh Marli.

  5. Hej Marli

    Der er noget eventyragtigt over din tekst. Ondskab, en mørk skov, godhed, hævn og, tror jeg, en lykkelig slutning.

    Vildmanden kan jeg vældig godt lide, hans historie kunne jeg og godt tænke mig at læse.

    Der er et par ting jeg falder over. Den første er, at når jeg læser “Noget koldt og vådt, sneg sig ind gennem hendes pels” så tror jeg i første omgang, at der er tale om et dyr. Måske hænger det sammen med sidste uges opgave, med alle de væsner. 😊

    Og så er jeg lidt ked af, at han kun giver hende et par underbukser, kunne hun ikke også godt få en undertrøje eller t-shirt,eller et eller andet hun kunne tage på, ellers sidder der et fjollet billede på min nethinde. 😊

    Tak for god læsning,jeg håber det bedste for hende og vildmanden.

    Kh Livsglæde

    1. Hej Livsglæde.
      ja, efter alle de væsener ,i sidste uge, er det nemt at tro, hun er et dyr med pels. Men nej livsglæde. det er hendes frakke, eller kåbe som man vel siger i finere kredse.
      Og du har ret, selvfølgelig skal han da også give hende noget at tage på overkroppen.Hun kunne få en skovmandsskjorte :o)- Nej hun får en t-shirts. God ide.
      Dejligt du kan lide min vildmand. Jeg syntes også selv han er dejlig.
      Kh Marli

  6. Hej Marli

    Det er en god og spændende tekst. Den griber læseren (mig) med det samme!

    Den kunne sagtens være indledningen til en roman eller novelle! Jeg kunne godt tænke mig at se (læse om) ham Hans Christian blive knaldet. Han er jo morder og måske også narko-haj.
    Din vildmand er bare et dejligt og ægte menneske!

    De bedste hilsner fra Anne

    1. Hej Anne.
      Dejligt du kan lide min historie.
      Måske skulle jeg arbejde videre på historien, en dag. Det har jeg egentligt lyst til.
      Jeg kan også selv lide min vildmand. Han er sød.
      Kh Marli.

  7. Kære Marli

    Jeg synes du er sluppet rigtig godt fra denne tekst, og har skabt en yderst sympatisk vildmand. Der er også fin kontrast i teksten med den festklædte, der pludselig befinder sig i en øde skov. Dialogen er også god, synes jeg.

    Der er kun to små ting, som jeg kan få øje på, der måske ville gøre teksten endnu bedre:

    1) Overgangen mellem 1 og 2 afsnit er lidt brat, da jeg går ud fra, at der er gået noget tid i mellem tiden. Kunne du evt. vise det, fx ved at hun skimter/aner solopgangen eller er dækket af et lag nysne e.l.?

    2) Jeg synes du kunne forstærke motivet for, hvorfor ægtemanden vil hende til livs, ved at kæde din indledning sammen med det du siger til sidst: “Hun kendte ham og hans kumpaners miljø så godt.” Det kunne ægtemanden måske fremlægge som motiv for likvideringen allerede i din indledning? For ellers synes jeg måske at motivet virker lidt svagt og kommer sådan lige ind fra højre i sidste afsnit.

    Ved ikke, om du kan følge mig? Eller om det er observationer, du kan bruge til noget?

    Men ellers synes jeg det er en glimrende opgavebesvarelse med en dejlig vildbasse i teksten kerne.

    K.H. Nana

    1. Hej Nana
      Tak for alle de dejlige forslag til at gøre min historie bedre. Det kan jeg godt se pointen i
      Dejligt, du syntes om min historie.
      Kh Marli

  8. Hej Marli
    Du har fået en masse gode input til din historie om vildmanden, som du sikkert har rettet i den tekst jeg læser her søndag formiddag.Vildmanden, som slet ikke er så vild men bare mere naturlig, end det miljø hp kommer fra. På den måde får du løst opgaven til topkarakter. Samtidig får du lavet en tidløs historie om den gode og den onde, om redning og om hævn.
    Godt gået.
    mille

    1. Hej Mille.
      Nej hvor dejligt at få topkarakter. Det gør mig glad.
      Ja, jeg har rette en del til i min tekst. Og det er skønt, når jeg får gode råd.
      Kh Marli

  9. Fin eventyragtig historie om skønheden og “uhyret”, som jo slet ikke er så farlig alligevel.
    Da hun ser ham første gang, synes jeg, der bør stå: “En mand sad på hug foran hende. Han lignede en vildmand”.
    Misforståelsen omkring pelsen i starten kan måske reddes ved at skrive “sivede ind under hendes pels”.
    Ang. “Show it, don’t tell”, så synes jeg, det er svære begreber. Det handler om ikke at forklare alt ved at fortælle i detaljer. Mange ting kan antydes og i nogle tilfælde også udelades, fordi vi forstår det alligevel ud fra sammenhængen.
    Du har som en anden også har skrevet meget “tell” i din tekst, men det er svært at påpege eksakt hvordan det kunne gøres anderledes. Jeg var i gang med at prøve at give et par eksempler, men opgav, fordi jeg heller ikke selv er sikker. Det er en øvelse, tror jeg.
    mvh elsems

    1. Hej Elsems
      Tak for dine gode kommenterer på min historie. jeg tror fint, jeg kan bruge noget af det du foreslår.
      Det der “show,don´t tell”, syntes jeg er frygteligt svært.
      Kh Marli

  10. Hej Marli
    Du får skildret en sympatisk vildmand, og på baggrund af dén sympati bygges antipatien mod Hans Christian. Det er rigtig godt klaret. Den fine dame i hytten med spritbrænderen er jo en skøn kontrast. Pæn dame i herreunderbukser – uden blonder – høhø, den er ikke helt dum! Du får nogle herlige kontraster ind i en fortælling, som jo i virkeligheden handler om at blive nedværdiget, forrådt og i dén grad undervurderet. Det er god fortællekunst og kunne sagtens danne grundlaget for en længere fortælling om hævn, kærlighed og selvrespekt.

    Dog vil jeg sige, at der er lidt rigeligt med kommasmuttere og den slags. Det er synd i en fortælling på så højt niveau. Jeg kan se, at der er andre, der har kommenteret på det samme, og jeg kan da også se på det, jeg har læst, at der er blevet strammet godt op.
    Det er rigtig svært at læse korrektur på sine egne tekster, fordi ens hjerne laver et krumspring, der hedder “Jamen jeg ved jo godt, hvad der skal stå i den sætning, så derfor kører jeg let henover den”. Af en garvet dansklærer, som tilfældigvis også er min fader, fik jeg i tidernes morgen et tip om at læse korrektur bagfra. Når man læser teksten bagfra, så kommer man uden om den del af hjernen, som jo godt ved, hvad der skal stå lige dér. En sætning af gangen, og så på den måde baglæns gennem teksten. Om det virker for andre, skal jeg ikke gøre mig klog på, men jeg selv finder i alle tilfælde flere af mine komma- og tastefejl på den måde.

    Tak for en interessant og kontrastfyld fortælling, som jeg virkelig synes, du bør overveje at skrive videre på.
    – Nielsdatter

    1. Hej Nielsdatter.
      tak for alle dine dejlige kommentarer på min historie. Jeg vil prøve, at læse korrektur på den måde, du skriver om her, men det må sikkert vente til senere( Jeg rejser på ferie i morgen tidlig). Måske kan jeg nå at kigge lidt på det i aften?
      Dejligt du kan lide min historie. Og jeg føler også selv, jeg må skrive videre på den.
      Kh Marli

  11. Hej Marli,
    Du har fået så mange kommentarer allerede, at det er svært at få det hele med. Så du får mit udsagn uden hensyn til andres:
    Først får jeg en sanseoplevelse: Frøken, frøken vågn op. De kan fandeme ikke ligge der. Her hører jeg dejlige Jørgen Ryg, det er lige ham. – så dermed vil jeg sige, du har gode og naturtro replikker.
    Det er en god historie, der fortæller, at det komme ikke an på pomp og pragt og det store moderne gaskomfur. Udseendemæssigt er der forskel på en stymper og en flot kavaler, men det er ikke altid udseendet, man skal lade sig forblænde af. Så deri ligger kontrasten. Men som dobbeltkontrast insinuerer du så også, at manden, som har klædt hende i pels og silke, vel sagtens får midlerne hertil ved lyssky forretninger.
    Må jeg foreslå, at du retter “foran hende” til “foran sig”
    Uha, det blev til mange ord, men det må din historie her vel så fortjene.
    Hilsen Ella

    1. Hej Ella.
      Det gør ikke spor, at du bruger mange ord. Det er bare dejligt. Ja, nu du siger det, så kunne jørgen Ryg, sige lige netop disse ord, jeg har fået frem her. han har nu ikke været i mine tanker, da jeg skrev det.:o)
      Jeg går lige ind og ser på sætningen, hvor du forslår noget andet.Tak for det.
      Kh Marli

  12. Hej Marli

    Rigtig god historie om den fine dame og vildmanden.
    Her er flere kontraster, men især; Kulde – varme, både bogstaveligt og i overført betydning.
    Jeg kunne godt tænke mig en fortsættelse.
    Studsede et øjeblik over det med pelsen, men forstod det hurtigt, så det er fint.

    Vh. Amanda

    1. Hej Amanda
      Dejligt, du syntes om min historie. Det med pelsen må jeg se om jeg kan gøre mere klart, tænker over hvordan jeg eventuelt kan klare det. Og, måske arbejder jeg videre på historien.Jeg har lyst til at fortsætte på den.
      Kh Marli

  13. Hej Marli. Din stemning er fin, rigtig fin. Det sidste afsnit synes jeg dog godt kunne “smeltes” ind i fortællingen uden at give en helt firkantet forklaring til sidst. Flashbacks kunne være en mulighed frem for den meget tydelige forklaring for at give den ubehagelige stemning omkring hendes narkotiske omtågethed og evt. sår og skrammer.

    1. Hej Dorte.
      jeg ved ikke rigtigt, om det du foreslår, er som jeg vil have min historie.Og jeg har ikke på nuværende tidspunkt fantasi til, hvordan det skal flettes sammen, hvis sidste afsnit skal flettes ind. Men tak for foreslaget.
      Kh Marli.

  14. Hej Marli.

    Sådan en skid. Ja altså ægtemanden. Håber da virkelig hun får en herlig hævn.
    Hun er dog heldig med sin redningsmand der. Mon ikke han lugter, at der er sket noget unormalt? Han er da i hvert en bedre mand end ham, hun jo er gift med. Tak for god underholdning.

    Kh Uhrskov

    1. Hej uhrskov.
      ja, min dame har ikke været heldig med den mand hun har valgt.Og hun skal nok tage sin hævn, er jeg sikker på.
      Jeg er også sikker på, at vildmanden har næse for, at det ikke bare er en stor brandert hun har haft på, men at der er noget andet på færde. Dejligt du kan lide min tekst.
      Kh Marli

Skriv et svar