opgave 0 prøve

Opgave 0.

 

Jeg huskede tydeligt en del fra den skæbnesvangre dag, for 3 år siden. Vi var kommet kørende på hovedvejen mellem Brønderslev og Hjørring, da føreren af en anden bil overså sin vigepligt og kom drønede ud fra en sidevej og ramte lige ind i siden på vores bil. Herfra huskede jeg ikke andet end kaos og små brudstykker, før jeg vågnede på sygehuset.

Jeg selv og Mille var sluppet nådigt. Lidt brækkede lemmer og snitsår fra det smadrede glas, var alt hvad vi havde fået af fysiske skader. Lene min elskede kone og Milles mor havde ikke klaret sig. Hun var dræbt på stedet.

jeg tog mig sammen og satte mig på hug foran Mille.

”Lad os gå ind og snakke lidt Mille,” sagde jeg kærligt og løftede hende op. Hun slog sine små arme om min hals.

”Lille Søren, nede på vejen siger, at du slog mor ihjel, fordi du er en fartbølle.” Snøftede Mille.

”Lille Søren, ved ikke noget om vores ulykke.” sagde jeg stille . ”Men vi to skal have snakket om, hvad der skete den dag, vi mistede vores dejlige mor.

Mille gemte sit hoved ind mod min hals. Hun græd.

 

 

32 tanker om “opgave 0 prøve

  1. Hej Marli
    Årh, hvor trist. Vældig godt fortalt. Jeg var lidt langsom til at forstå, at din hp var en mand, selvom du ellers havde sendt ham ud efter værktøj i 00. Måske det kunne have været gjort lidt tydeligere?
    Starten af 0 minder lidt om opremsning, men din overgang til dialogen er meget fin (Han tog sig sammen, satte sig på hug foran Mille.)
    Tak for en godt fortalt historie.
    Mvh. Lise

    1. Hej Lise.
      Tak for kommentaren. Ja måske remser jeg lidt :o) Og ja, jeg skulle have gjort det tydeligere, at det var en mand der var min hp. Vil tænke over det, når jeg igen skal skrive en fortælling.
      Kh Marli.

  2. Du skriver lige ud a’ landevejen i et enkelt sprog. Det er en grivende fortælling og du har forstået at fange mig i din fortællin. Du før også godt ilustreret igennem Sørenfiguren, hvordan ulykker gennerelt kan tolkes negativt og således straffe ofrerne dobbelt hårdt.
    Heldigvis er faderen af den fornuftige slags, der tager fat om problemet.
    kh
    Børge

  3. Hej Marli

    Historien om trafikulykken, der dræber er dramatisk stof – håber dine hp-ere finder ud af det sammen, så din hp Mille ikke udvikler et voldsomt had. (temaet er jo også brugt i Jussi Adler Olsens “Kvinden i buret”)
    Du skriver dejlig letlæseligt og grammatisk korrekt. Du har alle teltpælene med og har bare løst opgaven til ug med kryds og slange.
    mille

  4. Hej Marli
    Tak for en god historie. Den var underholdende, og også rørende.
    Historien er velskrevet, og den viser fint følelserne hos faren og datteren.
    Du viser også rigtigt flot, hvordan omgivelserne ikke altid forstår, hvad der er sket i en familie, med Lille Sørens kommentar om at faren er en fartbølle.

    Et forslag til en ændring i teksten:
    I opgave 00 er der en jeg-fortæller.
    I opgave 0 er der skiftet til en alvidende fortæller udefra.
    Det gør mig forvirret.
    Måske kunne du beholde jeg-fortælleren i både opgave 00 og 0?

    Det er helt din egen tekst, så du bestemmer selv om du vil ændre noget.

    De bedste hilsner
    Søren

    1. Hej Søren
      Ja du har ret. Jeg skifter stil. Det er fordi jeg misforstod opgaven.Det må jeg have kigget på.
      Kh Marli
      Har været inde og redigere nu.

  5. Hej Marli.
    At være det forkerte sted på det forkerte tidspunkt med den forkerte bilist, som ikke ser sin vigepligt.
    Bysladder tre år efter forfølger stadig ofrene.
    Heldigvis ser det ud til, at faderen kan tage sig af Mille og give hende indsigt, så hun kan forsvare sig eller have fred med sig selv og omstændighederne.
    En fin fortælling.
    kh Bente

  6. hej Marli
    Jeg er også fortrøstningsfuld i den måde du skriver fortællingen frem på. Det er et meget stort tab de skal forsøge at acceptere, men heldigvis har de hinanden.
    På trods af Milles voldsomme reaktion, beholder historien alligevel sin ro, den far har en meget fin forståelse for sin lille datter.
    Godt skrevet:-)

    Kh Livsglæde

  7. Hej Marli

    Uuuhh, hvor grumt. Det bliver ikke let for farmand at skulle fortælle Mille, hvad der er sket. Held og lykke siger jeg bare.
    Fint fortalt.
    Jeg synes dog, at indledningen bliver meget fortælleragtigt. Den kan sagtens klare en lille opstrammer.
    Kh. Helle 🙂

    1. Hej Helle
      Tak for kommentarer på min side. Vil se om jeg på et tidspunkt er i stand til at stramme lidt op i første del af historien.
      Kh Marli

  8. Kære Marli.
    Jamen det er jo en fin tekst. Der er flow i historien, der er et rørende billede af en far og en datter der har lidt et stort tab. En far der kan huske og forklare, og en lille pige der har mistet, men føler sig svigtet. Hun ved ikke hvem hun skal beskylde for dette svigt, og så er det nemt at lytte til dumme kammerater og give faren skylden. Pigen prøver sin verden af, føler sig frem, men faren forstår og bliver ikke gal, er bare klar over at de skal snakke sammen, og gøre det mange gange endnu. Forældre skal være den væg som børn spiller bold opad. Nogle gange bliver bolden hamret hårdt ind i væggen, alligevel er det forældres pligt at gribe bolden og kaste den roligt tilbage. Jeg håber for ham at han ikke mister tålmodigheden.
    Rigtig godt beskrevet! Dejligt tekst, trods det triste indhold.
    kh dorte

  9. Hej Marli,
    Jeg kaldte dig Judith i min kommentar til tekst 00, men nu har jeg opdaget, at du kalder dig Marli 😉
    Børn kan være ubarmhjertige. Jeg håber, det lykkes faren at berolige Mille og få hende til at forstå sagens rette sammenhæng. Det er vist også et emne til Klassens time, hvis den da ikke er forsvundet i skolereformen.
    Kh
    Randi

    1. Hej Randi
      Det er helt i orden. ja børn kan være ubamhjertelige, måske uden at ville være det. Nogen gange buser de bare ud med hvad de har hørt voksne snakke om. :0) Tak fordi du var inde og kommentere.
      Kh Marli

  10. Det er en meget gribende historie. Men du har da ikke skrevet en begyndelse og en slutning, men en sammenhængende tekst i to dele. Og det er skam da også fint, men ikke opgaven. Men pyt, jeg nød læsningen.

    1. Hej Robert.
      Nej, jeg har nok ikke bestået Svendestykket.:0)) Havde ikke forstået opgaven helt. Håber jeg er tilgivet?
      tak fordi du kommenterede mit arbejde.
      Kh Marli

  11. Hej Marli,
    Du har beskyttet din side kan jeg se. Ja måske skulle man …
    Jeg har læst både 0 og 00, men skriver kun her.
    En sørgelig historie, som der jo desværre nok findes flere af magen til rundt omkring. Men med den begyndelse og slutning er der også lagt op til tragedie. Stakkels far og stakkels barn, men de klarer det nu nok, for der er fin forståelse mellem de to. Bare folk ville lade vær’ med at snakke, specielt nå der er børn i nærheden. Det er mange gange på den måde, at fjeren og og hønsene har deres udspring.
    Der er altså lige lidt slå/sjuskefejl mv. , spec. i den her anden del, men du har jo også dobbelttravlt, når du først kommer til nu.
    Du har skrevet under “Marli” i Saxo ser jeg – men vi var jo så mega-mange der!
    Hilsen Ella

    1. Hej Ella.
      Tak for dine kommentarer på min historie. Jeg går ind og retter mine sjuskefejl, som sikkert er opstået da jeg var inde og redigere :o)) De skal jo ikke være der.
      Kh Marli.

  12. Hej Marli,

    en meget rørende tekst, som går dybt.
    Jeg leder lidt efter dit budskab, og mener at det er det omgivelserne gør ved ens sorg, og det rammer du fint.

    Et par småting:
    ”Lille Søren, ved ikke noget om vores uheld. ” Jeg syntes at “uheld” er alt for småt. “Ulykke” vil i mine øjne passe bedre.

    jeg tog sig sammen og satte mig på hug foran Mille. mig i stedet for sig.

    De bedste hilsner

    Le©nius

  13. Hej Marli

    Hvor er det en fin fortælling. Meget rørende. Flydende og medrivende fortalt.
    Glæder mig til at læse din næste tekst. 🙂

    Vh Hilleborg

  14. Hej Marli
    Jeg kan godt lide din historie, som er nem at forstå.
    En udenforstående som mig til så tragisk en hændelse er der dog det spørgsmål, hvordan den far, som har mistet sin kone og sit barns mor og lige nu netop modtager beskyldninger om at have ansvaret for det, overhovedet er i stand til at mobilisere så meget overskud, som han gør her? Rolig og afklaret og pædagogisk. Er det realistisk?

    Konstruktivt vil jeg foreslå, at du enten udelader denne sætning og blot lader hp tænke tilbage.
    “Jeg huskede tydeligt en del fra den skæbnesvangre dag, for 3 år siden. ”
    Det ville gøre teksten mindre refererende, mere levende, hvis du startede direkte med næste sætning.

    Vh
    Marie

    1. Hej Marie.
      Tak for din kommentar på min tekst. Dejlig du kan lide min historie. Tænker lige over om jeg vil slette noget.Det er jeg lidt i tvilv om. :o))
      Kh Marli

  15. Hej Marli
    Det er godt nok en flot historie!
    Og en dialog, der berører hjertet 🙂
    Så fint, at pigen får sagt den om “fartbølle” så faren snakker med hende om, hvad der skete.
    Kh Jyhark

Skriv et svar